Vedtægter for Assens Pensionistforening. (ikke opdateret).

§ 1.

Foreningens navn er Assens Pensionistforening og har hjemsted i Assens Kommune.

Foreningens adresse er formandens adresse.

§ 2.

Formål:

a. Foreningens formål er at samle pensionister og efterlønnere om aktiviteter af  oplysende, kulturel og social art.

b. Foreningen er upartisk i religiøse og partipolitiske spørgsmål.

c. Bestyrelsen bør, når et medlem føler sig forurettet i forhold til lovgivningen m.v., forsøge at hjælpe medlemmet til sin ret. 

§ 3.

Medlemskredsen:

a. Som aktive medlemmer kan optages enhver, der modtager pension, samt enhver der er fyldt 60 år.

b. Som passivt medlem (støttemedlem) kan optages enhver person eller virksomhed, som ønsker at støtte foreningens arbejde og formål og betaler et fastsat årligt kontingent. Passive medlemmer har ikke tale- og stemmeret på generalforsamlingen og er ikke valgbar.

§ 4.

Generalforsamlingen:

a. Generalforsamlingen er højeste myndighed. Den afholdes hvert år i marts måned og bekendtgøres mindst 14 dage før den afholdes ved mindst  een annoncering i dagspresse, lokalpresse, medlemsblad eller ved skriftlig indkaldelse til hvert enkelt medlem.

b. På generalforsamlingen udpeger dirigenten en sekretær til at referere generalforsamlingens forløb. Referatet underskrives af sekretær og dirigent. 

c. Der vælges 7 bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppelanter, som er på valg skiftevis hvert andet år. Ligeledes vælges 2 bilagskontrollanter, som er på valg skiftevis hvert andet år, samt 1 bilagskontrollantsuppleant, som er på valg hvert år.

d. Bestyrelsen vælger selv næstformand og sekretær ved konstituering.

e. Alle valg og beslutninger vedtages ved simpelt flertal i bestyrelsen og på generalforsamlingerne. Ved stemmelighed bortfalder forslaget.

f. Generalforsamlinger er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal. Særlige regler for udmeldelse og opløsning: § 12 og § 14. Alle afstemninger skal være skriftlige, hvis det forlanges.

g. Ændring af nærværende vedtægter kræver vedtagelse på en generalforsamling med 2/3 majoritet af de fremødte stemmeberettigede.

§ 5.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Valg af stemmetællere.

3. Bestyrelsens beretning og orientering v. formanden - til godkendelse.

4. Foreningens reviderede regnskab fremlægges af kassereren - til godkendelse.

5. Forslag fra bestyrelsen - herunder kontingentfastsættelse, og indkomne forslag, (indkomne forslag fra medlemmerne skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse).

6. Valg af formand (ulige år).

7. Valg af kasserer (lige år).

8. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer (ulige år). Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer ( lige år).

9. Valg af 1 bilagskontrollant (ulige år). Valg af 1 bilagskontrollant ( lige år).

10. Valg af 1 bilagskontrollantsuppleant (hvert år).

11. Valg af fanekaptajn og faneløjtnant (hvert år).

12. Eventuelt ( forskelligt kan drøftes, men ikke vedtages).

§ 6.

Ekstraordinær generalforsamling: 

a. Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 20% af medlemmerne forlanger det og skriftligt motiverer det forslag, som de ønsker behandlet, og som skal være indsendt til formanden 1 (een) måned før ekstraordinær generalforsamling ønskes afholdt.

b. Forslaget må ikke indeholde emner, som er i strid med foreningens formålsparagraf. (§ 2).

c. Den ekstraordinære generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.

§ 7.

Forenings- og mødeledelse:

a. Bestyrelsen beslutter fordeling af ansvar, opgaver og kompetence.

b. Sekretæren fører mødeprotokol ved alle møder og sørger for underskrift af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer ved næstfølgende bestyrelsesmøde. Formanden indkalder til bestyrelsesmøde, den 3. onsdag i hver måned.

§ 8.

Bestyrelsens beføjelser:

a. Kassereren sørger for alle ind- og udbetalinger og fører skriftligt regnskab med bilag herfor. 

b. Bestyrelsen bestemmer udgifternes størrelse ved rejser,  kurser, samt møde-  og repræsentations- og telefongodtgørelse o.s.v.. Foreningens formue og driftkapital skal være indsat i pengeinstitut.

c. Bestyrelsen har ret til at nedsætte forskellige udvalg. 

§ 9.

Kasererens og bilagskontrollanternes forpligtigelser:

a. Kasereren aflægger det reviderede regnskab på den ordinære generalforsamling til godkendelse, og holder bestyrelsen orienteret om økonomien på bestyrelsesmøderne.

b. Bilagskontrollanterne har ret til uanmeldt kontrol. Ved al kontrol skal formanden så vidt muligt være til stede. Regnskabet følger kalenderåret.

§ 10.

Tegningsregler og hæftelse:

a. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og kasserer i forening. Ved gældssætning eller køb af fast ejendom tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.

b. Foreningen hæfter alene for sine forpligtigelser med foreningens formue. Der påhviler således ikke foreningens eller bestyrelsens medlemmer nogen personlig hæftelse.

§ 11.

Eksklusionsmulighed:

a. Dersom et medlem forsøger at undergrave sammenholdet i foreningen, kan bestyrelsen ekskludere vedkommende, indtil ordinær generalforsamling, hvor medlemmet har ret til at fremføre sine synspunkter før endelig afgørelse træffes af generalforsamlingen.

§ 12.

Vedtægter:

Vedtægter fremlægges på generalforsamlingen. Og vedtages af denne med mindst 2/3 dels flertal.

§ 13.

Opløsning:

a. Hvis foreningen opløses (efter annoncering og vedtagelse) overlades det til den siddende bestyrelse at træffe afgørelse om anvendelse af tiloversbleven formue, når alle udestående er betalt.

b. Formuen skal anvendes til sociale formål, som kommer pensionisterne tilgode. Protokoller, revideret regnskab- og arkivmateriale skal afleveres til et lokalt kommunalt arkiv ( Byhistorisk Arkiv eller lign.).

Vedtaget på generalforsamling

onsdag den  06.03.2019

Bente Auener                                Freddy Kristensen                       Inge Stenum

Lissy Kjørvel                                  Preben Pedersen

Del siden